Andelsboligforeningen Vævergården
Forside > Vedtægter

Vedtægter

V E D T Æ G T E R

FOR

ANDELSBOLIGFORENINGEN VÆVERGÅRDEN

NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL.

Disse vedtægter er reviderer på generalforsamlingen 19-04-2007 §24 afsnit d.

§ 1.  Foreningens navn er Andelsboligforeningen Vævergården. Foreningens hjem-sted er i Tårnby Kommune.

 § 2.  Foreningens formål er at erhverve, eje og drive ejendommen, mat.nr.1 az  m.fl. Kastrup by, Kastrup.

 MEDLEMMER.

 § 3(A).  Som medlem kan med bestyrelsens godkendelse optage enhver, der beboer eller samtidig med optagelsen som medlem overtager brugsretten til og flytter ind i en bolig i foreningens ejendom. Medlemmer skal betale det til enhver tid fastsatte indskud.

 Stk. 2.  Hvert medlem må kun have brugsret til én bolig, og er forpligtet til at benytte den-ne, jfr. dog § 12.

 INDSKUD, HÆFTELSE OG ANDEL.

§ 4(A).  Indskud udgør et beløb svarende til 10.649.824 kr. (beløbet anføres for de enkelte boligtyper). Indskuddet indbetales kontant. Beløbende for de enkelte boliger er angivet på bagsiden.

 Stk. 2.  Ved en senere overdragelse betales, ud over indskuddet, et tillægsbeløb således, at indskuddet og tillægsbeløbet tilsammen svarer til den pris, der kan godkendes efter § 20.

 § 5.  Et medlem hæfter alene med sit indskud for forpligtelser, der vedrører foreningen, j.fr. dog stk. 2.

 Stk. 2.  Har generalforsamlingen besluttet, at der i foreningens ejendom skal optages realkreditlån eller pengeinstitutlån, der er sikret ved pantebrev eller håndpant i et ejerpantebrev, hæfter medlemmerne kun personligt, solidarisk for denne pantegæld, hvis kreditor udtrykkeligt har taget forbehold herom.

 Stk. 3.  Et medlem eller dettes bo hæfter efter stk. 1 og stk. 2, indtil en ny andelshaver har overtaget boligen og hermed er indtrådt i forpligtelsen.

 § 6.  Medlemmerne har andel i foreningens formue i forhold til deres indskud. Generalforsamlingen kan foretage regulering af andelene således, at det indbyrdes forhold mellem andelene kommer til at svare til boligens indbyrdes værdi.

 § 7.  Andelene i foreningens formue kan ikke gøres til genstand for arrest eller eksekution. Andelene kan heller ikke pantsættes, de kan kun overdrages eller på and3n måde overføres til andre i overensstemmelse med reglerne i §§ 14-21.

 Stk. 2.  En andelshaver kan dog give transport i nettoprovenuet ved overdragelse af andelen jfr. § 23, stk. 4. En sådan transport kan kun gives til et penge-institut, som yder lån i andelshaveren i forbindelse med dennes køb af andelen eller dennes forbedring af andelsboligen. Bestyrelsen skal have underretning om trans-porten.

 Stk. 3.  For andelen udstedes andelsbevis, der lyder på navn. Bortkommer andelsbeviset, kan bestyrelsen udstede et nyt, der skal angive, at det træder i stedet for et bortkommet andelsbevis.

BOLIGAFTALE.

§ 8.  Foreningen opretter en boligaftale med hvert medlem. Boligaftalen indeholder bestemmelser om boligens brug m.v..

BOLIGAFGIFT.

§ 9.  Boligafgiftens størrelse fastsættes med bindende virkning for medlemmerne af generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan regulere boligafgiften således, at det indbyrdes forhold mellem boligafgiftens størrelse svarer til boligernes indbyrdes værdi.

VEDLIGEHOLDELSE  M.V..

 § 10.  Al vedligeholdelse inde i boligen påhviler andelshaveren bortset fra vedligeholdelse af fællesforsyninger, udskiftning af udvendige døre samt vinduer. Andelshaverens vedligeholdelsespligt omfatter også eventuelle nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til boligen, så som f.eks. udskiftning af gulve og køkkenborde. Andelshaverens vedligeholdelsespligt omfatter også forringelse som skyldes slid og ælde.

 Stk. 2.  Generalforsamlingen fastsætter nærmere regler om udførelse af den udvendige vedligeholdelse, herunder vedligeholdelse af gård- og havearealer.

 Stk. 3.  Forsømmer en andelshaver groft sin vedligeholdelsespligt, kan bestyrelsen kræve nødvendig vedligeholddelse foretaget inden for en nærmere fastsat frist. Bestyrelsen har ret til at få eller skaffe sig adgang til boligen for at konstatere, at vedligeholdelses arbejderne er foretaget. Foretages vedligeholdelsen ikke inden for den fastsatte frist, kan vedligeholdelsesarbejderne udføres af foreningen for andelshavers regning, eller andelshaveren kan akskluderes efter reglerne i § 24, dog kan brugsretten først bringes til ophør med 3 månerdes varsel.

FORANDRINGER.

§ 11.  Andelshaverne er berettiget til at foretage forandringer i boligen, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2.  Iværksættelse af udvendige forandringer skal godkendes af bestyrelsen.

Stk. 3.  Forandringer skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen og andre offentlige forskrifter.

Stk. 4.  Enhver forandring af boligen skal, inden den bringes til udførelse, forelægges for bestyrelsen. I tilfælde hvor byggetilladelsen er påkrævet, forevises den for bestyrelsen inden arbejdet iværksættes. Bestyrelsen er ikke ansvarlig for anmeldte forandringer.

UDLEJNING.

 § 12.  En andelshaver kan kun udleje eller udlåne sin bolig med bestyrelsens tilladelse, som kun kan gives, når en andelshaver af særlige grunde midlertidig må fraflytte sin lejlighed for kortere periode. Bestyrelsen skal endvidere godkende lejeren og betingelserne for lejemålet.

Stk. 2.  Udleje eller udlån af enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen efter betingelser fastsat af denne.

HUSORDEN.

 § 13.  Generalforsamlingen kan til enhver tid, bindende for medlemmerne, fastsætte regler for husorden, husdyrhold m.v. jfr. dog stk. 3.

 Stk. 2.  ’bestående rettigheder om husdyrhold m.v. kan ikke bortfalde før efter dyrets død.

 Stk. 3.  Et medlem har dog altid ret til at holde førerhund, selvom øvrige medlemmer er afskåret fra husdyrhold.

OVERDRAGELSE.

§ 14.  Ønsker en andelshaver at fraflytte sin bolig, sker overdragelsen efter følgende rækkefølge:

   a.  Til personer, med hvem andelshaver er beslægtet i lige op- eller nedstigende linie, eller til personer der i mindst 2 år har haft fælles husstand med andelshaveren.

  1. Til andre personer i forbindelse med bytte til anden bolig.

   c.   Til andelshavere i foreningen som er indtegnet på en liste hos bestyrelsen. Den   først  indtegnede på listen går forud for andre. Overtages boligen af et andet medlem af foreningen, har den fraflyttede andelshaver indstillingsretten til den nu ledige bolig.

    d. Til personer, som er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen.

    e. Til personer, som indstilles af andelshaveren.

Stk. 2.  Bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver. Nægtes godkendelsen, skal skriftlig begrundelse gives senest 3 uger efter, at bestyrelsen har modtaget meddelelse om hvem der indstilles.

Stk. 3.  Er der oprettet ventelister, har bestyrelsen på begæring af den fraflyttede andelshaver pligt til at anvise en ny andelshaver inden 6 uger fra begæringen. I modsat fald er andelshaveren selv berettiget til at indstille en person til bestyrelsens god-kendelse efter stk. 2.

§ 15.  Har andelshaveren ikke, inden mindst 3 måneder efter at være fraflyttet sin bolig efter § 14, stk. 1, litra 4, indstillet en anden i sit sted, eller overdragelsen aftalt i strid med bestemmelserne herom, bestemmer bestyrelsen, hvem der skal overtage andel og bolig, og de vilkår overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted som anført i § 23.

§ 16.  En andelshaver er uden fraflytning af boligen berettiget til at overdrage sin andel helt eller delvis til et husstandsmedlem, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med andelshaveren. Den pågældende skal god-kendes af bestyrelsen. Eventuel nægtelse af godkendelse skal begrundes skriftligt.

DØDSFALD.

§ 17.  Dør andelshaveren har ægtefælden ret til at fortsætte medlemskab og beboelse af boligen.

Stk. 2.  Ønsker ægtefællen ikke at fortsætte medlemskab og beboelse, har denne ret til efter reglerne i § 14, stk. 1, at indstille hvem der skal overtage andel og bolig.

Stk. 3.  Efterlades der ikke ægtefæller, eller ønsker denne ikke at benytte sin ret efter stk. 1 og 2, skal indstilling ske efter følgende rækkefølge:

  1. Personer, som boede i boligen ved dødsfaldet og som mindst 2 år havde haft fælles husstand med andelshaveren.
  2. Personer, som af den afdøde andelshaver ved testamente eller ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen var anmeldt som berettiget til andel og bolig ved andelshaverens død.
  3. Personer, med hvem andelshaver er beslægtet i lige op- eller nedstigende linie.

Stk. 4.  Ved overdragelse efter stk. 3 finder reglerne i § 14, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.  Boligen skal overtages efter disse regler eller fraflyttes senest den 1. i måneden, der indtræder næst efter 3-måneders-dagen for dødsfaldet. Er ingen ny andelshaver indtrådt forinden, finder § 15 tilsvarende i anvendelse.

SAMLIVSOPHÆVELSE.

§ 18.  Ved ophævelse af samliv mellem ægtefæller er den af parterne, der efter deres egen eller myndighedernes bestemmelse får retten til boligen, berettiget til at fortsætte eller indtræde i medlemskab og beboelse af boligen.

Stk. 2.  Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved ophævelse af samlivsforhold i øvrigt, såfremt den person der i henhold her-

til skal overtage andel og bolig, har haft fælles husstand med andelshaveren i mindst 2 år før samlivsophævelsen.

OPSIGELSE.

 § 19.  Andelshaveren kan ikke opsige medlemskab af foreningen og brugsret til boligen, men kan alene udtræde efter reglerne i §§ 14-23 om overførsel af andel.

OVERDRAGELSESSUM.

§ 20.  Prisen for andelen skal godkendes af bestyrelsen, som desuden skal godkende eventuelle aftaler efter stk. 2. Bestyrelsen kan kun godkende en rimelig pris og højst et beløb opgjort efter nedenstående retningslinier:

  1. Værdien af andelen i foreningens formue sættes til den pris, der er fastsat  på den seneste årlige generalforsamling. Andelens pris fastsættes under iagttagelse af reglerne i lov om andelsforeninger og andre boligfællesskaber. Generalforsamlingens prisfastsættelse er bindende, selvom der lovligt kunne have været fastsat en højere pris.
  2. Værdien af forbedringer i boligen ansættes til anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af alder og slidtage.
  3. Værdien af inventar, der særlig tilpasses eller installeret i boligen, fastsættes under hensyntagen til anskaffelsespris, alder og slidtage.
  4. Såfremt boligens  vedligeholdelsesstand er udsædvanlig god eller mangelfuld, beregnes pristillæg respektiv prisnedslag under hensyn hertil.

Stk. 2.  Hvis der samtidig med overdragelse af andelen overdrages løsøre eller indgås anden retshandel, skal vederlaget sætte til værdi i fri handel.

Stk. 3.  Fastsættelse af prisen for forbedringer, inventar og løsøre sker med udgangspunkt i en opgørelse udarbejdet af den fraflyttede andelshaver.

Stk. 4.  Kan den fraflyttede andelshaver ikke acceptere den af bestyrelsens fastsatte pris for forbedringer, inventar og løsøre, samt det af bestyrelsen fastsatte nedslag for mangelfuld vedligeholdelsesstand, vurderes disse ved syn og skøn foretaget af en skønsmand, der skal være bekendt med andelsboligforhold. Parterne udpeger i forening en skønsmand. Kan parterne ikke blive enige herom, udpeges skønsmanden af boligretten. Skønsmanden skal ved besigtelsen af boligen indkalde den pågældende andelshaver og bestyrelsen og udarbejde en vurderingsrapport, hvor prisberegningen specificeres og begrundes. Skønsmanden vurdering er bindende for såvel andelshaveren som bestyrelsen. Skønsmanden fastsætter selv sit honorar og træffer bestemmelse om, hvorledes omkostningerne ved skønnet skal fordeles mellem den fraflyttede andelshaver og foreningen, idet der herved tages hensyn til, hvem af parterne der har fået medhold ved skønnet.

Stk. 5.  Bestyrelsen skal ikke godkende prisen ved overdragelse af erhvervsandele, hvortil der ikke er knyttet en bolig.

FINANSIERING AF OVERDRAGELSSUM. 

§ 21.  Den, til hvem en andel overdrages, kan forlange, at foreningen enten yder lån eller garanterer for et lån til et pengeinstitut efter reglerne i lov omandelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

§ 22.  Har andelshaveren, i forbindelse med finansiering af købet af andelen, optaget et lån i et pengeinstitut, underrettet bestyrelsen pengeinstituttet om godkendelse af salg af andelen, hvis pengeinstituttet udtrykkelig har anmodet herom.

FREMGANGSMÅDE.

§ 23.  Inden aftalens indgåelse skal sælgeren udlevere et eksemplar af andelsbolig-

foreningens vedtægter til køberen samt andelsboligforeningens senest årsregnskab og budget, en opstilling af købesummens beregning med specifikation af prisen for andelen, herunder udførte forbedringer og inventar. Sælgeren skal endvidere, inden aftalens indgåelse, skriftligt gøre køberen bekendt med indholdet af bestemmelserne i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber om prisfastsættelse, om adgang til at hæve aftalen eller kræve prisen nedsat samt bestemmelserne om straf.

Stk. 2.  Mellem sælger og køber oprettes en skriftlig overdragelsesaftale. Bestyrelsen kan forlange, at overdragelsesaftalen oprettes på en af bestyrelsen udarbejdet kontrakt. Overdragelsesaftalen forsynes med bestyrelsens påtegning om godkendelse efter stk. 3.

Stk. 3.  Alle vilkår for overdragelsen skal godkendes af bestyrelsen Har bestyrelsen ikke reageret inden 4 uger efter aftalens forelæggelse, anses overdragelsen for godkendt.

Stk. 4.  Overdragelsessummen skal indbetales kontant til foreningen som, efter fradrag af sine tilgodehavender, udbetaler resten til den fraflyttede andelshaver. Såfremt den fra-flyttede andelshaver har finansieret sit køb af andelen gennem låneoptagelse i et penge-institut, og bestyrelsen har fået underretning herom, skal bestyrelsen dog være pligtig til at betale det overskydende beløb direkte til pengeinstituttet, hvorefter dette udbetaler et eventuelt overskydende beløb til den fra-flyttede andelshaver. Bestyrelsen er ved afregningen over for den fraflyttede andelshaver berettiget til at tilbageholde et rimeligt beløb til sikkerhed for dennes forpligtigelser. Såfremt afregning sker inden fraflytning, er foreningen endvidere berettiget til at tilbageholde et rimeligt beløb til dækning af købers eventuelle krav i anledning af mangler ved overtagelsen. Ved afregning af foreningen berettiget til at anvende provenuet til indfrielse af et eventuelt garanteret lån således, at garantien kan frigives. Udbetaling af restbeløbet skal ske senest 3 uger efter overtagelsen. 

Stk. 5.  Snarest mulig efter køberens over-tagelse af boligen skal denne med bestyrelsen gennemgå boligen for at konstatere eventuelle mangler ved boligens vedligeholdelsesstand eller ved forbedringer, inventar og løsøre, der er overtaget i forbindelse med boligen. 

Stk. 6.  Forlanger køberen prisnedslag for sådanne mangler, kan bestyrelsen, hvis kravet skønnes rimeligt, tilbageholde et tilsvarende beløb ved afregning til sælgeren således, at beløbet først udbetales, når det ved dom eller forlig mellem parterne er fastslået hvem det tilkommer.

EKSKLUSION.

§ 24.  Bestyrelsen kan ekskludere et medlem og bringe brugsret til ophør i følgende tilfælde:

  1. Når et medlem ikke betaler skyldigt indskud, og medlemmet ikke har betalt det skyldige beløb senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til medlemmet.
  2. Når medlem er i restance med boligafgiften, eller andre ydelser der skal erlægges sammen med denne, og medlemmet ikke har berigtiget restancen senes 3 dage efter, at skriftlig påkrav herom er kommet frem til medlemmet.
  3. Når et medlem groft forsømmer sin vedligeholdelsespligt.
  4. Når en andelshaver trods bestyrelsens påmindelse, optræder til alvorlig skade eller ulempe for foreningens virksomhed, tilsidesætter sine pligter til at iagttage god skik og orden i ejendommen, herunder når andelshaveren ved stærk støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold, trusler herom eller på anden måde, trods bestyrelsens påmindelse, er til ulempe for ejendommen eller dens beboere, så berettiger det andelsboligforeningen til at hæve lejemålet. Denne bestemmelse kan bringes i anvendelse, dersom en andelshaver har undladt efter mindst 2 skriftlige tilrettevisninger fra bestyrelsen, "indenfor 1 år" at have rettet for sig. I øvrigt gælder alle andre forhold, svarende til de, der efter lejelovens bestemmelser, berettiger ejeren til at hæve lejemålet.
  5. Når et medlem, i forbindelse med en overdragelse af andelen, betinger sig en større pris end godkendt af bestyrelsen.

 Når et medlem misligholder et af foreningen ydet lån, eller lån som foreningen har garanteret for.

Stk. 2.  Efter eksklusionen skal bestyrelsen deponere efter reglerne i § 15.

GENERALFORSAMLING.

§ 25.  Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år, inden 4 måneder efter regnskabsårets udløb, med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Forelæggelse af årsregnskabet, forslag til værdiansættelse og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet og værdiansættelsen.
  4. Forlæggelse af drift- og likviditetsbudget til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften.
  5. Forslag.
  6. Valg af bestyrelse.
  7. Valg af administrator.
  8. Valg af revisor.
  9. Eventuelt.

Stk. 2.  Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når en generalforsamling eller et flertal af bestyrelsens medlemmer eller ¼ af foreningens medlemmer eller administrator, hvis en sådan er valgt, forlanger det med angivelse af dagsorden.

§ 26.  Generalforsamlingen indkaldes skriftlig med 14 dages varsel, der dog ved ekstraordinær generalforsamling om nødvendig kan nedsættes til 8 dage. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen.

Stk. 2.  Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest ved udgangen af februar måned. Et forslag kan kun behandles på general-forsamling, hvis det er nævnt i indkaldelsen til andelshaverne.

 Stk. 3.  Adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen samt til at stille forslag, har enhver andelshaver og dennes ægtefælle eller dennes myndige husstandsmedlemmer. De(n) adgangs-

berettigede kan ledsages af en professionel eller personlig rådgiver, der har ret til at tage ordet på generalforsamlingen. Revisor og administrator, hvis en sådan er valgt, samt personer der er indbudt af bestyrelsen, har ligeledes adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen.

Stk. 4.  Hver adel giver én stemme. En andelshaver kan kun give fuldmagt til sin ægtefælle eller et myndigt husstandsmedlem eller til en anden andelshaver. En andelshaver kan dog kun afgive én stemme i henhold til fuldmagt.

§ 27.  Generalforsamlingen træffer beslutning ved simpel flertal, bortset fra spørgsmål anført i stk. 2. Dog skal altid mindst 1/5 af foreningens medlemmer være til stede

Stk. 2.  Vedtagelse af forslag om:

  1. nyt indskud,
  2. regulering af indbyrdes forhold af boligafgiften,
  3. iværksættelsen af arbejde, hvis finansiering kræver en forhøjelse af boligafgiften med mere end 40%,
  4. salg af foreningens ejendom, eller del heraf,
  5. vedtægtsændringer,
  6. foreningen opløses,

kræver at mindst 2/3 af medlemmerne er til stede og at 2/3 stemmer for forslaget. Er der mindre end 2/3 af medlemmerne til stede, men stemmer 2/3 af de fremmødte for forslaget, kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages med 2/3 flertal, uanset antal tilstedeværende medlemmer. 

§ 28.  Referatet af generalforsamlingen underskrives af dirigenten og hele bestyrelsen

Referat eller tilsvarende information om de på generalforsamlingen trufne beslutninger sendes til andelshaverne senest én måned efter generalforsamlingens afholdelse.  

BESTYRELSEN.

§ 29. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af foreningen og udfører generalforsamlingens beslutninger. 

§ 30.  Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer efter generalforsamlingens bestemmelser. Bestyrelsens formand vælges af general-

forsamlingen, men i øvrigt konstituerer bestyrelsen sig selv med næstformand og sekretær m.v.. Generalforsamlingen vælger desuden en eller to suppleanter.

Stk. 2.  Som bestyrelsens medlemmer og suppleanter kan vælges andelshavere og disses myndige husstandsmedlemmer. Som bestyrelsesmedlem eller suppleant kan kun vælges én person fra hver husstand.

Stk. 3.  Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. På den stiftende generalfor-

samling vælges to bestyrelsesmedlemmer dog kun for 1 år ad gangen. Bestyrelsessuppleanter vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 4.  Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder suppleanten i be-styrelsen for tiden indtil næste generalforsamling. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre en 3, indkaldes en generalforsamling til valg af supplerende bestyrelsesmedlemmer. Valg af et nyt bestyrelsesmedlem i stedet for fratrådt medlem sker kun for den resterende del af den fratrådtes valgperiode.

§ 31.  Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, såfremt han eller en person som han er beslægtet eller besvogret med eller har lignende tilknytning til, kan have særinteresser i sagens afgørelse.

Stk. 2.  Der tages referat af bestyrelsesmøderne. Referatet underskrives af de bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i mødet. 

Stk. 3.  I øvrigt bestemmer bestyrelsen selv sin forretningsorden.

§ 32.  Bestyrelsesmøde indkaldes af for-manden, eller i dennes frafald af næst-formanden, så ofte der er anledning hertil, samt når et medlem af bestyrelsen begærer det.

Stk. 2.  Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller næstformanden, er til stede.

Stk. 3.  Beslutninger træffes af de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed.

§ 33.  Foreningen tegnes af formanden og to andre bestyrelsesmedlemmer i foreningen.

ADMINISTRATOR.

§ 34.  Generalforsamlingen kan vælge en administrator til at forestå ejendommens almindelige økonomiske og driftsmæssige forvaltning. Generalforsamlingen kan til enhver til afsætte administrator. Bestyrelsen træffer nærmere aftale med administrator om hans opgaver og beføjelser.

Stk. 2.  Hvis generalforsamlingen ikke har valgt nogen administrator, varetager bestyrelsen ejendommens administration, efter reglerne i stk. 3-5.

Stk. 3.  Bortset fra en mindre kasse-

beholdning skal foreningens midler indsættes på særskilt konto i et pengeinstitut. Træk på kontoen kan kun foretages ved underskrift fra 2 bestyrelsesmedlemmer i forening. Alle indbetalinger fra medlemmer og lejere, herunder også indbetalinger i forbindelse med salg af andele, skal ske direkte til den nævnte konto, ligesom også modtagne checks og postanvisninger skal indsættes direkte på kontoen.

Stk. 4.  Bestyrelsen vælger af sin midte en kasserer.

Stk. 5.  Som sikkerhed for bestyrelses-medlemmernes økonomiske ansvar overfor foreningen tegner foreningen en kautions-forsikring med en dækningssum svarende til mindst ½ års indtægter for foreningen.

REGNSKAB OG REVISION.

§ 35.  Foreningens regnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik, og underskrives af hele bestyrelsen og administrator, hvis sådan er valgt, jfr. § 34. 

Stk. 2.  I forbindelse med fremlæggelse af årsregnskabet stiller bestyrelsen forslag til generalforsamlingens godkendelse vedrørende fastsættelse af andelens værdi for perioden indtil næste årlige generalforsamling, jfr. § 20. Forslaget anføres som note til regnskabet.

Stk. 3.  Regnskabsåret er kalenderåret. Stiftende regnskabsår er dog fra 1. juli 1991 til 31. december 1992.

§ 36.  Generalforsamlingen vælger en statsautoriseret eller en registreret revisor til at revidere årsregnskabet. Revisor skal føre revisionsprotokol. Generalforsamlingen kan til enhver tid afsætte revisor.

Stk. 2. Det reviderede underskrevne årsregnskab samt forslag til drift- og likviditetsbudget udsendes til andelshaverne samtidig med indkaldelse af den ordinære generalforsamling.

OPLØSNING.

§ 37.  Opløsning ved likvidation foreslås af to likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen.

Stk. 2.  Efter realisation af foreningens aktiver og betaling af gælden deles den resterende formue mellem de til den tid værende medlemmer i forhold til deres andels størrelse. 

 

Copyright © 2006 · www.vævergården.dk · webudvikling www.molnit.info